
APV-værktøj til din tandklinik
Vores løsning omfatter besøg på jeres klinik i forbindelse med opstarten af medlemskabet hos Complianter. Her får vi en dialog med jer og sikrer, at jeres APV skabes digitalt. Det er jeres APV, og vi rådgiver som sådan ikke om arbejdsmiljøet, men vi kan sikre, I får dokumenteret de ting, der måtte være relevante for lige præcis jeres klinik. Dermed er fundamentet skabt.
Når der så kommer nye regler, kan disse hurtigt indarbejdes. Samtidig kan jeres digitale APV tilpasses, så snart I måtte ønske det – uanset om det er store eller små ændringer. Det giver desuden mulighed for at imødekomme eventuelle ønsker, og hvis klinikken laver nye regler omkring arbejdsmiljøet, kan vi også indarbejde dette.
APV’en skal fornyes mindst hvert 3. år, men i praksis er det tit nødvendigt at tilpasse den oftere. Derfor er det også en stor fordel, at APV’en er digital, så tilpasninger hurtigt kan foretages – og alle medarbejdere ved hvilke rammer, der er for arbejdet på netop jeres klinik.